Projekter – Parken

Tribunen 005   Parken 1

SuperBest Tribunen

Den gl. Coca Cola tribune blev bygget i 1956 og fik lov til at blive stående ved ombygning af Parken i 1992.

I 1992 blev banen vendt 90 grader og den gl. langside blev til ende tribune, også kendt som D-tribunen eller Coca Cola tribunen med ca. 9000 tilskuerpladser.

Den 5. december 2007 (efter kampen ml. FCK og Atletico Madrid) startede nedrivningen af tribunen. Tribunen bestod af 17.000 ton beton, 72 ton gips, 120 ton tagpap og 1500 ton diverse. 98% af materialet blev genbrugt.

Tribunen blev klippet ned af en 150 ton og 48 meter høj hydraulisk betonknuser.

Den nye SuperBest tribune har plads til ca. 4000 tilskuer, hvor de 3000 pladser er på verdens største udendørs teleskop tribune og ca. 1000 pladser på den faste del. Efter indvielsen af tribunen i juni 2009 har Parken en kapacitet på lige godt 38.000 tilskuerpladser.

Hovedbygningen bag tribunen består af lager, omklædning mv i kælderen. Indgange og boder i stueetagen. Toiletter og udgange til tribunen på niveau 2. Selskabslokaler på niveau 3 og 4. Kontorlokaler til Parken på niveau 5 til 9.

Kontortårnet mod Øster Alle er blevet udvidet med 8 etagers tilbygning på ca. 3500 kvm. 

I hjørnet mod Gunnar Nu Hansens Plads er der bygget et helt nyt kontortårn på ca. 8000 kvm til udlejning. I kælderen af dette kontortårn er der indrettet helt nye og topmoderne omklædningsfaciliteter til FC København og det danske fodbold landshold, samt deres modstandere. Omklædningsfaciliteterne blev indviet d. 5. september 2009 i landskampen mellem Danmark og Portugal.